Mod islamisering

Hvad betyder det?

Seks konkrete områder, hvor islamiseringen udfordrer dansk lov, frihed og ligestilling, og hvad vi kræver i stedet.

3 min. at læse

Kort fortalt

Islamisering handler om ideologi og magt, ikke om at der bor muslimer i Danmark.
Det sker gradvist: sharia, social kontrol, parallelsamfund, udenlandsk styring og pres på ytringsfriheden.
Vi kræver, at dansk lov, frihed og ligestilling gælder for alle, overalt i landet.

Islamisering er ikke, at der bor muslimer i Danmark. Islamisering er, når islamistiske normer, religiøse autoriteter og politisk islam vinder indflydelse på bekostning af dansk lov, frihed og ligestilling. Det sker sjældent med et brag. Det sker gradvist, i hverdagen, ét kompromis ad gangen.

1 Sharia og religiøs ret

Det ser vi: Religiøse regler og autoriteter, der i nogle miljøer afgør ægteskab, skilsmisse og familiens forhold uden om dansk ret.
Det kræver vi: Dansk lov er den eneste lov i Danmark. Ingen parallelle domstole og ingen religiøse «løsninger» uden om myndighederne.

3 Parallelsamfund

Det ser vi: Miljøer, hvor danske normer, dansk sprog og danske myndigheder står svagere end religiøse og kulturelle autoriteter.
Det kræver vi: Et opgør med religiøse parallelsamfund, så dansk sprog, dansk lov og danske værdier gælder overalt i landet.

4 Udenlandsk styring

Det ser vi: Udenlandske stater og religionsapparater, der gennem penge og imamer søger indflydelse på religiøse miljøer i Danmark.
Det kræver vi: Stop for udenlandsk styring og finansiering af religiøse miljøer i Danmark, også fra statslige apparater som tyrkiske Diyanet.

5 Ytringsfrihed

Det ser vi: Tegnere, forfattere og debattører, der må leve med trusler og politibeskyttelse, fordi de har kritiseret islam.
Det kræver vi: Retten til at kritisere, tegne og gøre grin med religion, alle religioner, skal forsvares uden undskyldninger.

6 Islamismens politiske indflydelse

Det ser vi: Islamistiske aktører, der får politisk indflydelse, også i samarbejde med miljøer, der ellers siger, at de kæmper for kvinders frihed og homoseksuelles rettigheder.
Det kræver vi: Ingen politisk legitimitet til islamistiske bevægelser. Kvinders frihed, homoseksuelles rettigheder og demokratiet er ikke til forhandling.

Og derfor

Vi vil have et grundlæggende opgør med den førte udlændingepolitik: markante begrænsninger af indvandringen fra MENAPT-landene, en reel politik for hjemrejse og repatriering, og konsekvent udvisning af kriminelle udlændinge.

Fakta

Det siger tallene

Fra myndigheder og medier, med link til kilden.

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er paraplyorganisation for 30 anerkendte moskéer i Danmark og officielt knyttet til Diyanet, det tyrkiske direktorat for religiøse anliggender, og den tyrkiske ambassade i København.

Kilde: Lex.dk, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse

Fra 1. januar 2026 skal anerkendte trossamfund årligt indberette donationer (lov nr. 739 af 2025), og anerkendelse forudsætter, at de ikke faciliterer prædikener af personer på sanktionslisten over udenlandske forkyndere.

Kilde: Lovtidende, lov nr. 739 af 20. juni 2025

Undersøgelse fra 2018: 19 pct. af 18-29-årige med ikke-vestlig baggrund oplevede begrænset selvbestemmelse i valg af kæreste/ægtefælle, mod 4 pct. af øvrige. De fleste unge oplever ikke negativ social kontrol.

Kilde: SIRI og Als Research, 2018

PET vurderede 29. maj 2026, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig (niveau 4 af 5). Truslen fra militante islamister er på samme niveau; truslen fra højreekstremister er generel.

Kilde: PET/Center for Terroranalyse, 29. maj 2026

1. januar 2010 trængte en mand med økse og kniv ind i Kurt Westergaards hjem. Højesteret anså i 2012 drabsforsøget for et forsøg på terrorisme og på at begrænse ytringsfriheden.

Kilde: Lex.dk, Øksemanden

Angrebene på et debatmøde om ytringsfrihed i Krudttønden og på synagogen i Krystalgade 14.-15. februar 2015 kostede to civile livet; de kan betegnes som militant islamisme.

Kilde: Lex.dk, Terrorangrebet på Krudttønden og synagogen

Hvad islamisering ikke er

Kritik af islamisering handler om ideologier, magtstrukturer og konkrete samfundsproblemer: sharia, social kontrol, parallelsamfund og politisk islam. Den handler ikke om at angribe mennesker for deres tro eller herkomst.

Mange af dem, der rammes hårdest af islamismen, er selv vokset op med den: pigen, der ikke må vælge sin egen kæreste, eller den frafaldne, der lever under trusler. Når vi siger nej til islamisering, siger vi også ja til deres frihed.

Del 3 af 6 · Næste

Hvad siger debattørerne?→